Konkrete resultater af VAXFISK

Resultater af delprojekt 1. Optimeret dypvaccination af yngel

• Opsætning og afprøvning af ”influenza”- vaccinationsstrategi for rødmundsyge

  Baseret på tidligere erfaringer med typning af nært beslægtede bakterieisolater har VAXFISK valgt genomsekventering som metode for identifikation af variationer blandt isolater af Yersinia ruckeri. I alt 50 isolater fra sygdomsudbrud på danske dambrug er udvalgt til genomsekventering i samarbejde med kolleger i Storbritannien. Sekventeringsarbejdet med disse og ca. 200 andre isolater af Y. ruckeri fra forskellige lande er gennemført og har resulteret i et omfattende datamateriale som er under behandling og fortolkning. Resultaterne peger på, at isolater fra regnbueørreder primært stammer fra USA ,og at de efter introduktion til Europa har splittet sig noget op i geografiske varianter. Der er derfor grund til at være opmærksom på oprindelsen af de isolater, som indgår i de vacciner, som anvendes i Danmark, og sammenholde dem genetisk med danske isolater.
  
  

• Design og test af oral booster til forbedring af beskyttelse mod rødmundsyge efter dypvaccination

  Dypvaccinering af yngel har en veldokumenteret beskyttende effekt, der dog aftager indenfor 5-6 måneder. VAXFISK har vist, at re-vaccinering ved dyp forlænger beskyttelsen, men at indgift af vaccine i foder har minimal og i værste fald negativ effekt. 
  
  
• Klarlægning af beskyttende/målbare immunmekanismer ved dypvaccination mod rødmundsyge
  VAXFISK har vurderet, hvordan en for lav dosis ved primær vaccinering kan interferere med immunitetsudviklingen. Projektet har således under kontrollerede laboratoriebetingelser vist, at gentagen lav vaccinedosis givet over 10 dage giver signifikant dårligere beskyttelse mod rødmundsyge sammenlignet med ikke-vaccinerede kontrolfisk. Desuden har oral vaccination alene eller som en booster ingen signifikant forbedret effekt på overlevelsen i forskellige grupper sammenliget med kontrolgruppen. Projektet har tillige målt antistofdannelse og immun-gen-aktivering i forsøgsfiskene. Resultaterne har stor betydning for praktisk opdræt, hvor man må indskærpe, at primær vaccinering altid skal foregå med høj dosis, da man ellers risikerer at gøre fiskene mere modtagelige for sygdom. Arbejdet er publiceret i Marana et al. (2020) Fish Shellfish Immunol 105, 16-23, https://doi.org/10.1016/j.fsi.2020.06.049.
  
  

Resultater af delprojekt 2. Optimeret stikvaccination af regnbueørreder til havbrug

• Afprøvning af ny 4-komponent vaccine
  Eftersom den ene vaccinekomponent (Yersinia ruckeri) omfatter to biotyper (bt1 og bt2) af bakterien, som begge skal indgå i vaccinen, er der reelt tale om en 5-komponent vaccine. I VAXFISK er der gennemført vaccinationsforsøg for belysning af ”potency” og ”safety” under kontrollerede laboratoriebetingelser. Vaccinen gav god beskyttelse mod Aeromonas salmonicida, Yersinia ruckeri bt1 og bt2 og Vibrio anguillarum O1 indenfor de første 2-3 måneder efter vaccination. Arbejdet er publiceret: Marana et al. (2019) i Fish Shellfish Immunol 88, 344-351, https://doi.org/10.1016/j.fsi.2019.03.001. Beskyttelsen mod Vibrio anguillarum O2 var dog afhængig af, hvilket bakterieisolat fiskene blev smittet med (Sepúlveda et al., artikelmanuskript under udarbejdelse). Derfor arbejdes der med at give vaccinen en bredere effekt. Det er desuden blevet undersøgt, om vaccinen kan beskytte fiskene mod sygdommen furunkulose, også 1½ år efter vaccination, hvor der typisk opstår problemer med denne sygdom i havbrug. Resultaterne herfra er endnu ikke færdiganalyseret. 
  
  
• Udvikling og afprøvning af en SPF-vaccinationsstrategi 
  Forsøg med SPF (Specific Pathogen-Free)-vaccinationsstrategi, hvor ideen er, at fiskene skal vaccineres, inden de bliver udsat for infektioner, som kan nedsætte deres evne til at respondere på vaccinen, blev igangsat i marts 2018 med vaccination af knap 100.000 fisk opdrættet fra æg under kontrollerede betingelser i et lukket anlæg. De foreløbige resultater peger på, at en ”½-SPF”-strategi for vaccination bør inkludere vaccination mod flere sygdomme, så fiskene kan være beskyttet mod infektioner, som de ellers ville have mødt under deres opvækst på dambrug. Desuden bør der indgå nærmere overvågning for den bakterie, der forårsager bakteriel nyresyge (BKD) hos fisk. Parallelt med ½-SPF-forsøget, hvor fiskene blev overført til dambrug, da de var godt et år gamle og efterfølgende til havbrug, da de var godt 2 år gamle, blev et 1/1-SPF-forsøg i mindre skala igangsat. Her blev fiskene i en alder af godt 2 år ført direkte fra det lukkede SPF-anlæg til havbruget. I forhold til en ikke-SPF-strategi, ser ½-SPF-strategien ud til kunne øge overlevelsen af fiskene i havbrugsfasen, hvorimod en 1/1-SPF-strategi tilsyneladende ikke giver anledning til yderligere øget beskyttelse (Skov et al., artikelmanuskript under udarbejdelse). 
  
  
• Klarlægning af beskyttende/målbare immunrespons ved vaccination mod furunkulose og vibriose
  Undervejs i begge ovenstående forsøg er der med mellemrum udtaget blodprøver fra et repræsentativt antal fisk for nærmere karakterisering af antistofresponset, herunder forsøg med passiv immunisering, som skal undersøges i den resterende del af projektet. I forsøget med de individuelt mærkede fisk er der afslutningsvis desuden udtaget vævsprøver til analyse af sammenhæng mellem infektionsstatus og genekspressionsprofil.
  
  
• Fremstilling af V. anguillarum-typningsassay 
  Baseret på fuld-genomsekventering af et panel på 44 isolater af bakterien Vibrio anguillarum fra sygdomsudbrud i danske dambrug er der lavet en detaljeret genetisk analyse, dels af slægtskabet mellem isolaterne, dels af forekomst af plasmider, antibiotikaresistens-gener og virulens-gener. De to serotyper O1 og O2a, som hyppigst giver anledning til sygdomsudbrud, deles i to tydeligt adskilte fylogenetiske grupper, hvor O2a udgør en væsentlig mere divers gruppe end O1. Arbejdet er publiceret i Hansen et al. (2020) i PeerJ 8, e10451, https://doi.org/10.7717/peerj.10451.